En dygtig frisør, gør sig umage

Og netop umage er et af nøgleordene i min salon. Jeg sætter en ære i at gøre mig umage, for jeg ved hvor lidt der skal til i et servicefag som mit, for at du som kunde ikke er helt tilfreds – og det skal du være i min salon. Derudover mener jeg at grundighed og kvalitet kendetegner en god frisør. Håndværket skal være i orden og der skal være orden i håndværket. Dét kan du forvente at opleve i min salon.

Din anbefaling betyder alt

Som frisør i Herning betyder gode referencer og anmeldelser alt. Oftest vil man jo være tilbøjelig til at dele gode oplevelser hos en dygtig frisør med familie og venner. I den forbindelse vil jeg gå ekstremt langt for at du som kunde i min salon, er 100% tilfreds.

Om mig

Jeg har altid haft en drøm om at blive frisør og blandt andre store drømme var, at få min egen frisørsalon. Det er nu en realitet. Mit udgangspunkt for at åbne en ny frisørsalon i Herning er en baggrund i et par af de mest kendte saloner i Herning og selvfølgelig den 4-årige traditionelle frisøruddannelse i bagagen. I min tid som frisørelev og også efter endt uddannelse har jeg deltaget på et hav af kurser inden for trend, hårfarve, styling og klippeteknikker og kan desuden skrive en bronzemedalje fra den afsluttende svendeprøve på mit cv.